Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Afdelinger
    • Familiespejd i Aalborghus Gruppe (3-6 år)
    • Mikroer i Aalborghus Gruppe (6-7 år)
    • Minier i Aalborghus Gruppe (8-9 år)
    • Juniorer i Aalborghus Gruppe (10-11 år)
    • Trop i Aalborghus Gruppe (12-16 år)
    • Klan i Aalborghus Gruppe (16-20 år)
    • Voksenklan i Aalborghus Gruppe (20-50 år)
    • leder (18-80 år)
  • Kalender
  • Gruppen
    • Om gruppen
    • Bestyrelsen
    • Det Danske Spejderkorps
    • Årets gang
    • Den blå tråd
  • Praktisk info
    • Forældre
    • Grej
    • Pakkelister
    • Politikker
    • Praktisk påklædning
    • Specielle mærker
    • Sørup-hytten
    • Udstyr
    • Uniformsvejledning
  • Bliv leder
  • Spejderdag
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Jeg ønsker at blive spejder
Startdato 5. jun 2026 15:30

Divisionsturnering 2026

Et billede, der indeholder logo

Automatisk genereret beskrivelseHjem

I weekenden den 5.-7. juni byder vi velkommen til årets divisionsturnering! Vi GLÆDER os helt vildt – for i år skal vi besøge DASA – Dansk Akademi for Spejder Astronauter!

Det bliver en spændende weekend på rum-akademiet, hvor alle spejdere i Jens Bang Division inviteres til at hjælpe med den store fejring af, at vores lokale astronaut-helt Mogens Andreasen hjem fra rumrejse. Samtidig bliver det en weekend fyldt med sjov, hygge og kammeratskab med alle de andre spejdere i Jens Bang Division.

Spænd sikkerhedsselen og gør klar til at flyve afsted på et eventyr, I sent vil glemme!

 

Hvad er divisionsturnering?

Divisionsturnering er en dyst mellem alle patruljer i Jens Bang Division (spejdergrupper i Aalborg og omegn). Man skal kunne deltage på hele turen for at melde sig til.

 

Minier:

Minierne deltager lørdag morgen til søndag middag. De skal deltage i deres patruljer hele weekenden. De skal dyste i en håndelag-opgave lørdag formiddag og over middag lørdag skal patruljerne på egen hånd på et løb med forskellige poster. De skal melde til, samarbejde i patruljen om at løse opgaven og melde fra igen og derefter videre til næste post. Lederne vil være at finde på en post på løbet og går derfor ikke med rundt. Det betyder at spejderne skal være selvhjulpne og selvstændige.

Efter aftensmaden er der fælles lejrbål for alle spejdere. Overnatning foregår i telt.

Søndag er der nedpakning af telt og tovtrækningskonkurrence. Alle elementer indgår i den samlede konkurrence.

 

Junior og trop:

Juniorerne og tropsspejderne deltager fra fredag eftermiddag til søndag middag. Spejderne skal deltage i deres patruljer hele weekenden. De starter fredag med at bygge deres egen patrulje-lejrplads med bl.a. telt og bålplads uden ledernes hjælp. Fredag aften er der natløb. Lørdag formiddag fortsætter de med at bygge lejrplads. Efter frokost er der et løb med forskellige poster, hvor de i samarbejde med patruljen skal løse opgaverne. Lederne vil være at finde på en post og går derfor ikke med rundt.

Efter aftensmaden er der fælles lejrbål for alle spejdere. Søndag er der lejrpladsnedbrydning og tovtrækningskonkurrence. Alle elementer indgår i den samlede konkurrence.

 

Et billede, der indeholder tekst

Automatisk genereret beskrivelseOg hvad med alt det praktiske?

 

Tidspunkt:

Junior og trop: fredag den 5. juni kl. 15.30 fra Mølleparkvej 67 til søndag den 7. juni kl. 11.30, hvor der er præmieoverrækkelse (tilbage i Mølleparken ca. kl. 13.00)

Mini: lørdag den 6. juni kl. 8.15  fra Mølleparkvej 67 til søndag den 7. juni kl. 11.30, hvor der er præmieoverrækkelse (tilbage i Mølleparken ca. kl. 13.00)

Familiespejdere er velkomne så længe det ønskes lørdag.

Sted:

Øksedal Spejdercenter, Øksedalvej 4, 9240 Nibe

 

Pris:

Mikro og mini: 200 kr.

Junior og trop: 250 kr.

Ledere og hjælpere: 100 kr.


Tilmelding:

Tilmeldingen foregår på hjemmesiden og sidste frist er søndag d. 17. maj kl. 23.59.

 

Praktisk hjælp:

Ved tilmelding tilmelder I jer praktisk hjælp, men vi har brug for hjælp med kørsel begge veje, kørsel med trailer, ophæng af telte efter turen hjemme hos jer (da vi ikke har mulighed for det i vores midlertidige lokaler).

 

Pakkeliste:

Der vil komme pakkeliste inden turen, men det kan allerede nævnes nu, at overnatning i telt kræver en god sovepose og et liggeunderlag. Se mere på hjemmesiden under pakkelister for at se vores anbefalinger.

Madpakker: Juniorer, tropsspejdere og ledere, der kommer fredag aften, skal selv medbringe madpakke til aftensmad. Minier og familiespejdere skal medbringe madpakke til frokost lørdag. Alle andre måltider er inkluderet.

 

Spejderhilsner fra mini-, junior- og tropslederne

 

Praktisk information

Startdato
5. jun 2026 15:30
Slutdato
7. jun 2026 11:30
Sted
Aalborghus Gruppe, Lilletoften 6, 9000 Aalborg
Tilmelding starter
28. apr 2026 00:01
Tilmelding lukker
17. maj 2026
Tilmeld arrangement

Kontakt

Aalborghus Gruppe
Lilletoften 6
9000 Aalborg
Danmark

23 74 25 85
katharinafs@hotmail.com

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo