Til sommer har vi to valg af sommerlejr, og det skal være op til jer forældre at bestemme, for vi vil gerne have flest mulig spejdere med på lejr.
Stevninghus Spejdercenter har 50 års jubilæum, og i den forbindelse holder de en international lejr, hvor der kommer et par tusinde spejdere. Lejren har et tema ”The Vikings strike back.” Det bliver ikke en lige så stor lejr som Spejdernes Lejr, men det bliver en stor lejr med mange store og spændende aktiviteter med mange deltagere.
Denne lejr ligger 16/7-25/7 (uge 29-30) på Stevninghus Spejdercenter i Kliplev, Sønderjylland. Lejren vil koste lidt mere end en centerlejr, men den nøjagtige pris kender vi ikke endnu.
Det andet valg er en almindelig centersommerlejr på fx Toggerbo Spejdercenter, Kulsø Spejdercenter eller Assenbæk Spejdercenter 6/7-13/7 (uge 28). Det bliver en lejr med 2-300 andre spejdere, og der vil være små aktiviteter som fx smejde, krea, madlavning og hike. Denne lejr vil koste mellem 800 og 1000 kr.
For at vi ledere kan gå videre med planlægning af lejren, vil vi gerne have en tilkendegivelse af, hvilken lejr I foretrækker. Det foregår på vores hjemmeside www.aalborghusgruppe.dk senest d. 18. november.
Spejderhilsen fra juniorlederne